Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Bankoaften i Båring GF

Ved BGF’s klubhus på Kærbyvej i Asperup torsdag den 15. juni kl. 19.00. Kom i god tid.

Kom til vores populære bankoaften med mange gode præmier og masser af god stemning. Det plejer at være en god aften med stor tilslutning af mennesker fra hele Middelfart området. Kom og vær med.

Banko arrengementet finder sted i telt ved BGF’s klubhus på Kærbyvej i Asperup.

Der vil være mulighed for køb af kaffe og kage samt vand og lidt lækkerier.

Købmandskab på Byvejen 37 gennem 100 år

Af Bodil Pedersen og Grethe Marcussen

Kun tre butiksindehavere dækker perioden, hvori navnlig de sidste tyve år har krævet stor omstillingsevne. Betegnende for de pågældende købmænd er, at de udover en naturlig optagethed af deres erhverv, har udvist stor interesse for lokalsamfundet.

Mette og Rasmus Rasmussen
På en tur til Båring kikkede den unge handelsbetjent Rasmus Rasmussen fra Kjøng indenfor i R. Hansens handelshus og blev så fascineret af egnen, befolkningen og stedet, at han den 18. april 1884 købte forretningen sammen med sin kone Mette. Købesummen udgjorde 5.000 kr. – nemlig 4.000 kr. for den faste ejendom og 1.000 kr. for de overdragne »løsøregjenstande«, dvs. vægte med lodder, mål, ankre, diskskabe og reoler. Det nygifte købmandspar etablerede sammen en købmands- og kolonialforretning. Det er uvist, hvad der tidligere var blevet handlet med i forretningen. Men det lykkedes at drive forretningen frem til en god landforretning med korn, foderstoffer, pænt udvalg i manufaktur, brændsel samt naturligvis det store udvalg i kolonialvarer.

Læs mere

Baaring forsamlingshus afholder Loppemarked

lørdag den 2. september kl.11.00-14.30.

Såfremt man ønsker at støtte
markedet ” med effekter, dog ikke hårde hvidevarer, bedes man henvende sig til

Søren 6126 2436 eller

Jens Kristian 2080 1751.

Donationer søges

Støt BåringNyt.dk med en lille, medium eller stor donation!

Til sikring af BåringNyt.dk’s fremtid har redaktionen brug for ussel mammon til at dække udgifterne til drift af siden. Det koster lige nu ca. 500 kr. om året at drive siden (domæner, webhotel og andre småting). Vil du, din forening eller dit firma støtte BåringNyt.dk, så indbetal et valgfrit beløb på konto: 5870 – 0124 502 993 i Nordea Bank.
Donationer behandles fortroligt.
BåringNyt.dk’s konto og regnskab administreres af lokaludvalget.

BåringNyt.dk er den fælles digitale nyheds- og informationsportal for beboerne på Baaring Banke (Asperup, Båring, Kærby, Roerslev og omegn).
BåringNyt.dk har tilknyttet en facebook-gruppe og opdaterer ugentligt info-skærmen i Dagli ́Brugsen med de seneste nyheder, så de når ud til så mange som muligt.
Alle lokale (foreninger, virksomheder og privatpersoner) kan gratis bruge siden til at sprede budskaber af almen lokal interesse.
Siden drives af en frivillig redaktion, der er en arbejdsgruppe under Baaring Banke Lokaludvalg.

På forhånd tak for støtten!
Læs mere under menuen: Båringnyt – Donationer

Friluftsgudstjeneste og ”De to fra Lysbro”

Mandag den 5. juni (2. pinsedag) kl.11.00

Friluftsgudstjeneste ved præsterne fra Nr. Aaby, Føns, Udby, Ørslev, Husby og Asperup, Roerslev: Anne Marie Krogh, Vita Andreasen og Hanne Drejer.

Efter den medbragte frokost er spist, er der underholdning ved

De to fra Lysbro” Birthe og Vagn, der synger og spiller.
Birthe spiller bl.a. på sav, blokfløjte og harmonika, og Vagn spiller violin, guitar og harmonika. De synger smukke viser, gjaldende gårdsang og glade syng-med travere.

Gratis entre’.

Kaffe og kage kan købes

Bukkemorgen

Tirsdag d. 16. maj afholdes traditionen tro bukkemorgen i Rævehulen, Middelfartvej 105, 5466 Asperup.

Foreningen er vært med kaffe og  rundstykker fra kl.08.00.

Bukke indvejes indtil kl. 10.00. Der er præmie til tungeste dyr, brækket vægt.

Som vanligt tænder vi grillen, så dem der har lyst til at blive hængende kan købe en ristet pølse m. brød – ligesom der hele dagen kan købes øl og sodavand.

Alle er velkommen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook