Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Aftensang og fællesspisning

fra_juni_2014_5_20140708_1757128836Den 13. oktober er der aftensang i Asperup kirke kl. 17.00 og efterfølgende fællesspisning i Båring forsamlingshus.

Ledig bolig ønskes!

Chr. d. 4Hej

Det er et skud i tågen, men prøver alligevel.

Jeg er bostøtte for en ung mand som fra 17/10 og 10 uger frem skal i praktik hos Anette og Bjarne i Historicum på Middelfartvej 87 i Baaring.

Rune bor i Randers men afstanden bliver for stor hvis han skal pendle frem og tilbage i perioden.
Har I kendskab til private eller andre i området som kunne tænkes at være interesseret i at leje noget af boligen ud i en begrænset periode?

Baaring er jo tæt på, men Middelfart vil også være en mulighed.

Med venlig hilsen 
Hans Lildholdt
Specialvejleder
Specialindsats for voksne med autisme
Holbergstien 6,
8900 Randers
Mail: hans.lildholdt@randers.dk
Mobil: 21 12 13 04

Åbent Hus

Vita Andreasen, red.Den 5. oktober fortæller sognepræst Vita Andreasen, Føns om 2 x Andersen (Benny og H.C.)

Asperup Sognehus kl. 14.00 – 16.00

 

 

Historicum

Reklame-Brugsen (1)Hos Historicum får du god service og råd med historiske facts indenfor håndarbejdsverden. Her er et stort udvalg af stof såsom uld, hør og brokader og andre rigtig gode ting.

Du finder synåle, knapper, lynlåse, bånd, kniplinger, mønstre med historisk baggrund og rigtig meget andet spændende tilbehør til den kreative sjæl.

Åbningstider:
Mandag – Fredag 10 – 17
Weekend: Efter aftale
Telefon: 74 62 29 11
www.historicum.eu
E-mail: info@historicum.dk
Facebook.com/Historicum

Efteromtale af Velkommen hjem, orgel

Roerslev Margaard orglet samlet og på plads i maskinhusetI sydlandsk middagsvarme og solskin mødte en kulørt skare op for at hilse på den gamle ærværdige dame, som efter 40 år i udlændighed er vendt hjem til sine gamle sogne, Asperup og Roerslev. Orglet blev bygget år 1900 til Indslev Kirke af Roerslev Margaard Pianoforte- og Orgelfabrik.

 

 

André Palsgaard fortæller om orgletJane Laut bød velkommen og fortalte om orglets meget forskellige roller i forskellige epoker. Her er et udpluk:

Andrè Palsgaard fortæller om orglet.

Orglet er det største af alle instrumenter, med tilnavnet Instrumenternes Dronning. Vi forbinder først og fremmest orglet med kirke og gudstjeneste. I dén sammenhæng er der en gammel tradition for at opfatte orglet som symbol på Helligånden. Orglet er et blæseinstrument. Ligesom Helligånden blæser liv i det, som er dødt, blæser orglet liv i luften, så der opstår levende toner.Læs mere »Efteromtale af Velkommen hjem, orgel

Byggegrunde på Fynsvej. Priser og størrelser ligger fast.

Byggegrundene på Fynsvej er ved at tage form.
Nu ligger priser og størrelser fast.
Der bliver i alt 19 grunde, i størrelser fra 700 til 1026 m2. Priserne ligger fra kr. 400.000 til kr. 600.000.

Grundene udbydes til salg fra d. 1/11-16, hvor der bliver budrunde de første 14 dage.
Det er RealMæglerne Middelfart (www.realmaeglerne.dk/5500), som står for salget. 
Kortet herunder viser grundene med priser og størrelser.
Følg evt. med på facebook, hvor der opdateres løbende: www.facebook.com/ByggegrundeBaaring 

Byggegrunde-priser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook