I anledning af Haveselskabets havefestival er der to åbne haver på Lindegaardsvej lørdag d. 13. aug. kl. 10.00 – 16.00 og søndag d. 14. aug. kl. 10 – 16.00.
Fra spansklærerens have.
Astrid Schmidt, Lindegaardsvej 7, har over de seneste 40 år omdannet den tidligere perron og parkeringsplads ved Asperup station til en stor, stemningsfuld ”villahave” med mange hyggelige hjørner og kroge.
På Lindegaardsvej 2 har Mogens Nielsen over de seneste 20 år ændret det, der var en hestefold, til det han i dag kalder spansklærerens have med mange rum og lange kig og krukker med eksotiske planter.
I søndags ved 15 tiden dukkede en gruppe på små 40 mennesker op på Den Nordvestfynske Skulptursti i Asperup, for at tage en kulturhistorisk vandretur langs Kærbyvej. Vandreturen var organiseret af Arbejdsgruppen for kulturel udvikling i Asperup og Roerslev sogne. Else og Kaj Jørgensen fra Byvejen, Niels Just Pedersen fra Kærby og Bodil
Møller Pedersen fra Båring, fortalte med meget god viden, humor og glæde om livet, arbejde, kunst og kultur fra fortiden og nutiden langs Kærbyvej. Turen sluttede hos kunstneren Birgitte Thorlacius i Kærby, hvor der var mulighed for at kigge på kunst lavet af Birgitte og Frede Troelsen under nydelsen af en flaske øl, et glas vin og et stykke kage.Læs mere »kulturhistorisk vandretur langs Kærbyvej
Lørdag d. 13/8 mellem kl. 10:00 og 11:30 besøger dommerkomiteen fra Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark Båring-Asperup, for at tage et nærmere kig på vores landsby.
Dommerkomiteen ledsages rundt i Båring-Asperup og besøger en række af de steder og mennesker, som er med til at sætte præg på vores landsby.
Turen starter fra sognehuset og sender dommerkomiteen forbi bl.a. skulpturstien, boldbanerne, efterskolen, legepladsen og skolen for til sidst at ende ved Tvillingegården.
Vær med til at gøre dagen festlig ved at hejse flaget og lad ungerne lege på legepladsen, boldbanerne og i skolegården mellem kl. 10 og 11.
Udvalgte cirka-tidspunkter fra den stramme tidsplan:
Boldbaner: 10:22
Legepladsen: 10:34
Skolen: 10:40
Ruten kan ses på Google Maps.
Vi vil samles omkring en gudstjeneste med udsigt over Båring Vig og forhåbentlig en smuk solnedgang.
Onsdag den 24 august kl. 19.30 til 21.00
Efter gudstjenesten nyder vi den medbragte kaffe.
I tilfælde af dårligt vejr har vi fået lov at trække ind i pavillonen på Tvillingegården.