Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Sandheden er altid en replik i en bestemt situation

Erik BrygmannAf Erik Brygmann

Asperup-møderne

Erik Brygmann, tidligere højskole-
lærer på Baaring Højskole:

Den 4. juni er det 100 år siden, Kaj Thaning blev født. Til oplysning for de senere års tilflyttere og Sognebladets yngste læsere vil det måske være på sin plads at fortælle, at Kaj Thaning var præst i Asperup og Roerslev fra 1938 til 1973. Han var stærkt optaget af Grundtvigs tanker, skrev flere bøger om ham og færdiggjorde sin disputats i 1963. Han var initiativtageren til oprettelsen af Baaring Højskole.

I et tidligere nummer af Sognebladet, nr. 1, 2002, er der fortalt udførligt om Kaj Thaning, hans familiemæssige baggrund og hans virke som sognepræst. Det skal ikke gentages her. Men i stedet vil vi prøve at kaste lys over de såkaldte »Asperupmøder«, hvoraf der var syv. De fandt sted i årene fra 1947 til 1968. Deltagerne var fortrinsvis højskolefolk, teologer og forfattere, og det man beskæftigede sig med, var først og fremmest højskolen i dagens Danmark, dens forhold til mytologien, til Grundtvig og/eller Kold, til humanisme og kristendom, højskolens rolle i 30’erne, under besættelsestiden og efter krigen, og dens forhold til landbo- og byungdommen.

Læs mere

Baaring forsamlingshus afholder Loppemarked

 


Baaring forsamlingshus afholder
Loppemarked lørdag den 3. september kl.11.00-15.00.

Såfremt man ønsker at støttemarkedet ” med effekter, dog ikke hårde hvidevarer, bedes man henvende sig til:

Søren 6126 2436 eller
Jens Kristian 2080 1751.

En sten er nok

Frede Troelsen på besøg hos billedhugger 
Frede Troelsen, Kærby Mark
I 1986.
Af Kresten Drejergaard

På den østlige side af Kærbyvej (nr. 20) ikke så langt fra Middelfartvej ligger der en lille gul ejendom. Når man kommer forbi, vågner nysgerrigheden. På gårdspladsen ligger der store granitblokke, så man et øjeblik føler sig hensat til tiden for det store kirkebyggeri i middelalderen. Men det er det 20. århundrede, og siden 1971 har Frede Troelsen boet og arbejdet her. Han er kunstner. Granitblokken er hans foretrukne materiale, hvilket antydes i følgende digt:

EN STEN 
ER EN STEN

DEN UDFYLDER 
SIN FORM

OG LUKKER
ALT ANDET UDE

EN STEN 
ER NOK

Læs hele artiklen

”Minde-stue” for Erik Brygmann .

Erik BrygmannDen 9. juni døde tidl. højskolelærer Erik Brygmann i sin bopæl på Fynsvej i Båring.
Erik Brygmann har selv ønsket at blive begravet fra Gentofte Kirke og gravlagt i familiegravstedet samme sted.
Erik Brygmann blev 89 år. Han har siden 1960 boet i Båring-Asperup. Først i en lille lærerlejlighed på Båring Højskole og senere i Højskolens lærerbolig på Kærbyvej. 
Efter sin pensionering fra Højskolen købte Brygmann et parcelhus på Fynsvej.
I 56 år har Erik Brygmann levet sin liv i Båring-Asperup.
Han har i de forløbne år stort set deltaget til alle foredrag ,koncerter og teaterstykker, der har været afholdt i byen.
Erik Brygmann var en kendt person i bybilledet. Mange genkendte ham, og kun få kendte ham. Og alligevel syntes man, at han var en integreret del af bylivet i Båring-Asperup. Han var der bare, ligesom Kirken er der.

Læs mere »”Minde-stue” for Erik Brygmann .

BAMOK præsenterer Patrick Dorgan

dorgam-554x308Han bliver af musikanmeldere beskrevet som et af Danmarks største soul-pophåb. Han har toppet hitlister, lavet radio-hits på stribe og til efteråret står han på BAMOKs scene i Multisalen ved Båring Skole.

Den nordvestfynske musikforening har efter vedholdende forhandlinger sikret sig dansk-irske Patrick Dorgan til næste koncert. Sammen med sit band spiller Dorgan i Båring lørdag den 29. oktober.

Første gang danskerne hørte om Patrick Dorgan var i 2014. Der udgav han singlen ”On the Way Down”. Siden er det kun gået op for den unge musiker med den sprøde, insisterende stemme. Han kommer til Båring i kølvandet på en længere Danmarks-turné bygget på albummet ”Painkillers”.

Billetsalget indledes 28. august, hvor medlemmerne af musikforeningen BAMOK får en uges forspring til at sikre sig billetter. Pris er 250 kroner. Medlemspris er 225 kroner.

Billetterne kan købes via www.bamok.dk.

logo

Båring-Asperup i finalefeltet til “Årets landsby 2016”

Båring-Asperup er nomineret til Årets Landsby 2016!
“Og hvis flere gjorde, som man gør i Båring-Asperup, så skulle I bare se. Så var der SÅ meget liv i landdistrikterne, så alle ville derud!”
Vi giver Annette Vilhelmsen fuldstændig ret, og vi glæder os til at dele vores gode landdistriktliv hen over sommeren frem mod finalen afgøres i efteråret.
Kender du en historie, du vil dele med os?

Se indslag på TV2/Fyn.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook