Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Himmelske dage i Silkeborg

Himmelske Dage – Kirkernes Folkemøde 2025 er et tværkirkeligt arrangement, der løber af stablen i Kristi Himmelfartsdagene 29. maj til 1. juni.

Det sker under temaet “Løfter blikket”.

 Skal du med på en udflugt Kristi Himmelfartsdag?

En enestående mulighed for at komme på en spændende og inspirerende tur sammen  til ’Himmelske dage’ i Silkeborg.

Det er en fællestur for de 7 sogne. Menighedsrådene betaler bussen så du skal kun betale en dagsbillet til 150 kr. samt forplejning.

Der er mere end 250 foredrag, aktiviteter, workshops, gudstjenester, debatter, talks, vandringer, koncerter og meget mere.

Busafgang fra Nr. Aaby sognehus kl. 11.30

og 11.40 fra P-pladsen ved Asperup kirke.

Bussen kører hjem igen fra Silkeborg kl. 21.00.

Billetten købes på hjemmesiden www.himmelskedage.dk

Der kan du ligeledes se hele programmet for himmelske dage.

Tilmelding til bussen til Anne Marie Krogh

amkk@km.dk eller ring 9117 22 52.

Vi deltager i åbningsgudstjenesten kl. 14.00 på torvet,

hvor biskop Henrik Wigh-Poulsen prædiker.

Derefter er der mulighed for på egen hånd at høre foredrag, musik,

se forskellige udstillinger og bare suge til sig af stemningen.

Vi glæder os til en himmelsk dag sammen på tværs af sognene!

 

 

Kunstgudstjeneste med fernisering v. Lars Tegen

Kom og vær med til et spændende arrangement, der kombinerer både tradition og nye tiltag!

Dato: Søndag den 25. maj kl. 10.30
Sted: Asperup Kirke og Sognehuset

Vi indleder med en kort og æstetisk gudstjeneste i kirken, hvor dem, der har lyst, kan sidde og tegne under hele gudstjenesten. Sognepræst Gitte vil i sin prædiken tale om kunst og dens betydning. Måske vil du se kirken og omgivelserne i et helt nyt lys, når du omsætter dem til papir? Du kan vælge at tegne eller blot nyde den smukke, klassiske gudstjeneste. Kirken stiller et udvalg af tegneredskaber til rådighed, men medbring også gerne dine egne.

Efter gudstjenesten fortsætter vi i sognehuset, hvor du kan beundre Lars Tegens flotte billeder, der vil være udstillet rundt omkring i lokalet. Lars vil kort fortælle om sine værker, og der vil blive serveret vin, vand og snacks, mens vi nyder lidt god musik.

Hvis du er klar til endnu mere kunst i Båring/Asperup denne dag, kan du fortsætte til nabogården Asperupgaard, hvor der er åben have og kunstudstilling. Læs mere på www.asperupgaard.dk.

Vi ser frem til en inspirerende dag fyldt med kunst og samvær –  Vel mødt!

Frihedsgudstjeneste i Nr. Aaby kirke

Søndag den 4. maj kl. 19.00 i Nr. Aaby kirke

I anledningen af 80-året for Danmarks befrielse mødes vi til frihedsgudstjeneste i Nørre Aaby kirke, hvor præsterne fra de 7 sogne, Nørre Aaby, Asperup, Roerslev, Føns, Ørslev, Udby, Husby, vil medvirke

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook