Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

BGF’s årlige pølsefest for at fejre alle hjælpere d. 7/11

 

BGF afholder den årlige ‘pølsefest’ i Båring Forsamlingshus fredag 7. November kl 18-21.

Festen er for alle byens børn som har lyst til at komme og fejre klubbens trænere, udøvere og hjælpere.  Festen starter med spisning, derefter følger fodboldafslutning og underholdning. Aftenen sluttes af med disco-fest. BGF håber at byde rigtig mange velkomne.

[ Vivi Yde Laursen ]

Lokalarkivets 25 års jubilæum

Lokalarkivet, Bygaden 29c, Båring

Lokalarkivet fejrer 25 års fødselsdag og har planlagt to aftener med lokalhistoriske billeder fra de to sogne:

torsdag den 6. november kl. 19.30 i Roerslev forsamlingshus
og onsdag den 19. november kl. 19.30 i Baaring forsamlingshus.

Vi hjælper hinanden med muntre og faktuelle kommentarer.

Arkivet inviterer på kaffe og kage.

Alle er velkomne.

NB. Husk “Arkivernes dag” lørdag den 8. november. Arkivet er da åbent kl. 10 – 12.

Hjemmeside: www.ar-arkiv.dk

Grethe Marcussen

Accordeonist i verdensklasse spiller i Roerslev Kirke

Lelo Nika plakatLørdag den 25. oktober bliver der i Roerslev mulighed for at få en intens musikalsk oplevelse i særklasse, da den jugoslavisk fødte accordeonist, Lelo Nika, besøger kirken for at give en koncert. Lelo Nika har to gange vundet titlen som verdensmester for sit virtuose og musikalsk dragende accordeonspil. Programmet vil byde på musik fra Rusland og flere dele af Balkan.

Der er fri entre til koncerten som foregår kl 15.00 i kirken.

Emma Kjær pryder ungdomsklubben Pluto

Emma Kjær

Kære Båring nyt .dk

Vi har i ungdomsklubben Pluto holdt en fernisering d. 5. oktober i anledning af, at det tidligere plutobarn Emma Kjær, Kærby, har været så elskværdig at dekorere væggene i vores lille ungdomsklub i Båring med sin kunst. Emma er en utrolig begavet kunstner, og klubben er hende meget taknemlig for hendes arbejde i vores lokaler. Det er tidligere malermester Per Rasmussen, Asperup Mark, som har sponsoreret materialerne brugt til arbejdet. Emma har udtryk, at det har været en glædelig udfordring, at skulle udtrykke sig på så stort et lærred, og hendes farvevalg står i fin forlængelse af klubbens lokaler, som er bemalet i mange farver.

 

På vegne af Ungdomsklubben Pluto
Formand Lene Drejergaard, Asperup

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook