Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

2 x Musik & Brunch + 1 Musik & Dinner!

Kære Alle,

Vi er glade for at kunne præsentere et fantastisk flot musikprogram i skoleåret 23/24 – billetterne er nu til salg og vi håber på at se mange af jer i efterskolens dejlige lokaler.

Musik og Brunch er over de seneste år blevet etableret som et hyggeligt, tilbagevendende formiddags-arrangement på Baaring Efterskole. God musik og lækker mad sætter stemningen på nogle rigtig fine formiddage med gæster fra nær og fjern.

D. 4. nov. har vi fornøjelsen af, at præsentere en af danmarks største blueslegender, Kenn Lending og D. 16. marts kommer en af Danmarks fineste sangskrivere, sangere og musikere indenfor americana-genren; Kajsa Vala og synger for os.

Som noget nyt prøver vi nu også at byde indenfor til en skøn 3-retters nytårsmenu og en velkomstdrink, efterfulgt af en god koncert. Vi kalder det Musik og Dinner – Det er d. 13. januar.
Musikken vi præsenterer er med Ask Nørholm og Martin Rauff i front; de to har samlet et hold af dygtige musikere til en kun-denne-aften-koncertoplevelse, der tager afsæt i håndspillet pop og rock – Vi ved at nytårskurene på Højskolen før har været en lang tradition og det prøver vi hermed at genbesøge.
Læs endelig mere om de forskellige begivenheder i BaaringNyt-kalenderen!
Du kan købe billetter til alle arrangementerne ved at følge nedenstående LINK:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/event_list/EM7474
eller du kan købe dem på kontoret i skolens åbningstid.
Mange hilsner fra
Alle os på Baaring Efterskole

Høstgudstjeneste på Skulpturstien

Høstgudstjeneste på Skulpturstien
Søndag d. 10. september 2023 kl. 11.00
 
I forbindelse med høstmarkedet er den lokale kirke selvfølgelig også til stede. Den traditionelle høstgudstjeneste er i år flyttet ud under åben himmel.
Vi starter høstmarkedet med en kort høstgudstjeneste, hvor der vil være mulighed for at synge høstsange- og salmer, høre god musik og refleksion over dagens høsttema.

Næste etape af Banestien er startet.

Første spadestik på banestien fra Asperup til Brenderup,
blev taget den 28. august 2023.

Stien bliver med asfalt og med lys,
så det bliver hurtigt og sikkert at gå og cykle til Brenderup og omvendt.

Stien bliver færdig i 2024.

 

 

 

 

Koncert med Sten Byriel og Julija Tabakova

Koncert med Sten Byriel, sang

og Julia Tabakova, klaver

Torsdag den 31. august kl. 19.30 i Asperup Sognehus

Programmet består af bl.a. sange og arier af Carl Nielsen, W. A. Mozart og G. Verdi.

Sten Byriel debuterede på Det Kongelige Teater i 1985 og har siden lavet
mere end 100 forskellige roller: fra de unge mænd i Mozarts værker til Wagners sværvægtere.

Julia Tabakova kommer fra Ukraine og er organist ved Haderslev Domkirke og tilknyttet Den Jyske Opera som akkompagnatør og sprogcoach.

 

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook