I forbindelse med Haveselskabets Havefestival lørdag d. 10. og søndag d. 11. juni er der åben have i Spansklærerens have.
Haven, der er på 2900 m2, er gennem de seneste 26 år omdannet fra hestefold til en have med mange rum med bl.a. en hvid have, en bassinhave, en køkkenhave i renæssancestil og en have med middelhavsplanter. Der er lagt vægt på tæt, varieret beplantning med mange forskellige oplevelser og gode levesteder for fugle og insekter.
Tid: lørdag d. 10. juni og søndag d. 11. juni. Begge dage fra klokken 10 – 15.
Sted: Lindegaardsvej 2, Asperup.
Pris: 25 kr., der går til Dansk flygtningehjælp.
I Børneuniversets hovedindgang er der stillet en opslagstavle op. Den er opdelt i 2 felter: Et “Jeg Har Brug For” felt. Her kan holdene i Børneuniverset skrive om det, de har brug for af materialer eller hjælp til deres aktiviteter. Men lokale kan også her gøre opmærksom på, om de har brug for noget til de boder eller aktiviteter, som de arrangerer. Næste felt er et “Jeg Har” felt. Her kan man fx gøre opmærksom på, om man har nogle materialer liggende, som man kunne bruge i aktiviteter, eller om man måske kunne have lyst til at bidrage med hjælp af en slags. Man er meget velkommen til at komme forbi i børneuniversets åbningstid og bidrage til tavlen eller kigge på den. Der vil løbende tages fotos af tavlen og lægge dem op på diverse Facebookgrupper og BåringNyts platforme.
Hernede ugens “Vi har brug for” opslag.
Kig i gemmer og carporten. Måske har I lige det, børneuniverset står og mangler. Alle donationer kan sættes på bordene ved skolens kontor. Der er imidlertid ikke brug for flere bildæk 🙂