Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Morgensang

Torsdag den 23. februar kl. 8.30 i Asperup kirke.

En let andagt med musik, salmer, bibelvers og bøn

Fællesspisning og generalforsamling

Støt op om vores forsamlingshus ved at deltage.
Man er velkommen til at deltage uden at være medlem.

!Vi mangler medlemmer som vil deltage i bestyrelsesarbejdet!

Generalforsamling og foredrag

Indkaldelse til generalforsamling i

Asperup Roerslev Lokalhistoriske Arkivforening.

onsdag den 22. februar 2023 kl. 19.00

i Båring skoles aula, indgang over skolegården.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Evt. forslag til behandling skal sendes til formanden senest 1 uge før.

Efter generalforsamlingen er der gratis kaffe og kage, samt foredrag af

Erland Porsmose, direktør for Østfyns Museer.

Porsmoses foredrag hedder:
Rejsekongedømmet og Danehoffet på Nyborg Slot.

Alle er velkommen!

Bestyrelsen

Fastelavn / tøndeslagning

Søndag den 19. februar kl. 10.30 er der fastelavnsgudstjeneste med Nikodemus i Asperup kirke. Vi håber at se en masse udklædte børn (og voksne).
Efter gudstjenesten er der fastelavnsboller og tøndeslagning i Sognehuset, hvor de udklædte børn dyster om at blive kattekonge og kattedronning. Der vil være tre tønder til de forskellige aldersgrupper.
Tilmelding til tøndeslagning og fastelavnsboller til Gitte på gblo@km.dk eller sms
4048 1064

Ny virksomhed

Så blev vi i redaktionen gjort opmærksomme på at en af landsbybeboerne har startet en lille virksomhed. Det er Kristian Asmussen fra Byvejen 43 der i november sidste år oprettede ‘Made by K.A.’, som han har ved siden af sit fultidsarbejde som bådbygger.
‘Made by K.A.’ er et lille værksted hvor han tegner og designer lidt af hvert. Hvis man er interesseret i at se hvad han tegner og designer, er man velkommen til at kigge forbi efter aftale.
 Kan være et nærbillede af en eller flere personerKan være et sort-hvidt billedeKan være en tegning af hest og udendørs
– tegninger lavet af Kristian Asmussen

NBA Erhvervsforening

Tirsdag aften mødte over 200 glade bankespillere op til NBA Erhvervsforenings årlige bankoaften i Vestfyns Kultur- og Idrætscenter. Bogstaverne NBA står for Nørre Aaby, Båring og Asperup. Overskuddet går 100% til de lokale foreninger i Nørre Åby, Båring og Asperup.
Formanden skriver:
“Vi i NBA Erhvervsforening vil sige TAK for en super aften til alle jer, der mødte op for at støtte den gode sag, og ikke mindst til det lokale erhvervsliv, som havde valgt at støtte med rigtig mange flotte præmier.
I skal vide, at vi sætter meget stor pris på jeres overvældende opbakning!! Og det er vi også sikre på at de lokale foreninger kommer til at gøre.
Vi vender tilbage i starten af foråret med, hvordan og hvorledes de lokale foreninger kan søge om donationer.
Vi ses igen i 2024.”
Mere informationen om foreningen findes på følgende link: https://www.facebook.com/photo/?fbid=498864508918716&set=a.498864465585387&__tn__=%3C

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook