Middelfart Borgertip
Du kan foretage indberetninger via kommunens app til smartphones. Download app’en fra Appstore eller Google Play, eller skan QR-koden på denne side.
Du kan foretage indberetninger via kommunens app til smartphones. Download app’en fra Appstore eller Google Play, eller skan QR-koden på denne side.
Kampen for at få bugt med COVID-19 tvinger musikforeningen BAMOK til at udskyde den forestående koncert med Bruce Springsteen-kopierne The Boss – Tribute to Springsteen. Tanken var ellers at blænde op for koncerten 12. marts som et rungende brag af en forårsbebuder. Men corona-pandemien får arrangørerne til at trække stikket og udskyde koncerten til den 25. september.
“Selv om vi mere end nogensinde længes efter at fylde Multisalen ved Båring Skole med musik og glade publikummer, så må vi se i øjnene, at det ikke er realistisk at gennemføre en koncert af den karakter om to måneder,” siger BAMOK-formand Jesper Ulriksen.
Foreningen har drøftet muligheden for at afvikle koncerten med et reduceret publikum bænket på stole med behørig afstand. Og det kommer ikke til at ske.
“Bruce Springsteens musik appellerer til at give den gas i en fyldt sal med nærkontakt på gulvet foran scenen. Så vi har aftalt med musikerne at udskyde koncerten til der er fri bane til et brag af en fest. Det trænger vi vist alle til,” siger Jesper Ulriksen.
Koncerten med The Boss – Tribute to Springsteen afvikles 25. september klokken 20:30 i Multisalen ved Båring Skole. Dørene åbnes klokken 19:00.
Billetter til den oprindelige koncert gælder til den ny dato.
Læs mere om billetter på www.bamok.dk
Vi må desværre aflyse den planlagte ‘Café, Fortælling og Sang’ eftermiddag den 6. januar.
Forhåbentlig kan vi i februar måned igen byde indenfor til en hyggelig eftermiddag.
Hjælp os med at skabe plads i kirken: book jeres billet til juleaftensgudstjenesten på forhånd.
I Asperup og Roerslev er der i disse corona-tider begrænset plads i kirkerne. Derfor har vi taget et billetsystem i brug. Billetterne til julegudstjenesterne er gratis, og behøver ikke at fremvises. Billetbestillingen er udelukkende et værktøj for os, der arbejder i kirken, til bedre at sikre plads og afstand. Vi har sat håndsprit frem, og man skal huske at bruge mundbind eller visir, når man bevæger sig til og fra sin plads.
Man kan tilmelde sig gudstjenesterne d. 23. og d. 24. december via disse links, som også ligger på kirkens hjemmeside:
Lillejuleaftensgudstjeneste i Asperup: 23. december 2020, kl 19.00
https://pladsikirken.ticketbutler.io/da/e/lillejuleaftensgudstjeneste-i-asperup/
Julegudstjeneste for børn i Asperup 24. december 2020, kl. 10.00
https://pladsikirken.ticketbutler.io/da/e/julegudstjeneste-i-asperup-1/
Julegudstjeneste i Asperup 24. december 2020, kl. 13.00
https://pladsikirken.ticketbutler.io/da/e/julegudstjeneste-i-asperup/
Julegudstjeneste i Roerslev 24. december 2020, kl. 14.30
https://pladsikirken.ticketbutler.io/da/e/julegudstjeneste-i-roerslev-2/
Julegudstjeneste i Asperup 24. december 2020, kl. 16.00
https://pladsikirken.ticketbutler.io/da/e/julegudstjeneste-i-asperup-2/
Hver billet reserverer en bænk. Der kan sidde mellem 2 og 6 personer fra samme husstand på en bænk. Når I ankommer, får I anvist jeres plads af graveren, afhængig af hvor mange I angiver at komme til gudstjenesten.
På forhånd tak for jeres hjælp og forståelse med afholdelse af jul i corona-tiden.
Glædelig jul og på gensyn.
Menighedsrådet for Asperup og Roerslev kirker
Vi er stolte af, at have modtaget 158.900 kr. i tilskud fra Nordea-fondens “her bor vi”-pulje til etablering af bålhytte og sheters mv. i Båring Børneunivers læringshave samt et tilsvarende beløb af Middelfart Kommune.
Børn og personale har lagt meget arbejde i læringshaven, og vi er sikre på, at der er rigtig mange, der bliver glade, når de hører, at nu kan vi færdiggøre den.
Vores vision er, at lokalsamfundet får et nyt fælles uderum, og at borgere i alle aldre vil benytte havens nye faciliteter. Vi vil nemlig gerne være medvirkende til at samarbejdet skole, daginstitution, foreninger, erhvervsdrivende og mennesker i mellem blomstrer. Det gør det allerede! Men vi ønsker yderligere styrkelse af det lokale fællesskab og sammenhængskraft.
Mange hilsner
Fællesbestyrelsen Båring Børneunivers
Fredag den 11. december kl. 19.00.
Kom i ægte julestemning ved nærværende koncertoplevelse med julens kendte klassikere.
Gruppen ’Jazz kattene’ består af: Erik Ørum Von Spreckelsen, klaver; Anders Mogensen, trommer; Bartlomiej Piotr Wawryniuk, saxofon og Mariusz Prasniewski, kontrabas.
Der er gratis adgang.
N.B. Da der er begrænset antal pladser er det muligt at bestille billet på www.pladsikirken.dk
Aflyst pga. nye restriktioner vedr. corona.