Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Babysalmesang

Babysalmesang i Asperup kirke
Onsdag d. 6. februar opstartes nyt hold i babysalmesang i Asperup kirke. Holdet ledes af Organist Karen Folke Olsen og Kirkesanger Anders Røhrmann Bloch. For yderligere oplysninger se Asperupkirke.dk

Åbent Hus

Asperup sognehus den 20. februar kl. 14.00

Asperup kirke skal gennemgå en større renovering.

Denne eftermiddag vil der blive fortalt om baggrunden for renoveringen og noget om kirkens historie.

Generalforsamling BGF

Tirsdag den 5. februar kl. 19-21 afholdes generalforsamling i din idrætsforening.

Formanden Ejvind Juelsgaard siger: “Vi er godt besat på de forskellige poster, så kom bare forbi og hør, hvordan det står til i foreningen”.

Efter mødet serveres en oste- eller rullepølsemad samt Øl og vand.

Læs mere »Generalforsamling BGF

Generalforsamling og foredrag i Lokalarkivet

Den 6. februar kl. 19.00 indkalder Asperup-Roerslev Lokalhistoriske Arkivforening til den årlige ordinære generalforsamling i aulaen på Baaring Skole.
Indgang ved arkivet
Efterfølgende vil Jytte Raun fra Dalum-Hjallese Lokalarkiv fortælle om ”De fynske tysklandsarbejdere under Besættelsen 1940-1945. Foredraget er blevet til ifb med Jytte Rauns historiespeciale på Odense Universitet. Arkivet byder på kaffe og hjemmebagt kage. Alle er velkomne.

Blackbirds spiller Beatles ́musik

Søndag den 10. februar 14.00 – 16.00
The Beatles ́musik er kommet for at blive! – Unge som gamle har et forhold til den musik, som blev en del af hele den rytmiske musiks udvikling siger Blackbirds.

Showet med Blackbirds appellerer bredt og indeholder inddragende elementer såsom fællessang, quiz, med musikalske gaver til de heldige vinderne så mød talstærk op. Tilmelding til Erik tre dage før 24 22 42 50

Fællesspisning i Roerslev

Fredag den 1. februar indbyder menighedsrådet og forsamlingshuset til fællesspisning.

Kl. 17.30 Aftensang i Roerslev kirke.

Kl. 18.30 Fællesspisning i Roerslev forsamlingshus.

Ask Nørholm og Thomas Zabriskie, tidligere lærere ved Den Rytmiske Efterskole, vil sørge for underholdning med Kim Larsen sange.

Tilmelding senest den 27. januar til Kirsten Greve, tlf. 20451473.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook