Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Lokaludvalgsmøde – Mandag d. 14/1, kl. 19:30 i N&T-lokalet på Båring Skole

Lokaludvalget holder det første ordinære møde i 2019.
Alle er som altid velkomne til mødet, hvor vi bl.a. skal finde en strategi til hvordan vi får italesat det store ønske om seniorbofællesskab i Båring, på det kommende dialogmøde med kommunen.

Dagsorden for mødet:

  • BåringNyt
  • Status på Efterskolen
  • Dialogmøde med kommunen d. 22. jan.
    Tilmeldingsfrist 17/1 (https://www.middelfart.dk/lokaludvalgdialog)
    Under punktet: ”Mobilisering af lokalsamfundet” kan vores synspunkter omkring seniorbofælleskab og langsommelighed i visse kommunale processer bringes på banen.
  • Klumme til Fyens Stiftstidende.
    Ideer/indfaldsvinkler/emner modtages med kyshånd.
  • Udvikling i befolkningstal.
  • Generalforsamling 2019. Skal være afholdt inden 1/5.
  • Næste møde
  • Evt.

Dagsorden kan også downloades her: 2019-01-14 Dagsorden for moede i Baaring Banke Lokaludvalg

Åbent Hus

Den 23. januar kl. 14.00 i sognehuset.

Præst og kunstformidler Søren Nielsen, Holstebro fortæller om religiøs kunst.

Fyrværkeri-Demo-Aften

JA – Elteknik, som på torsdag d. 27. december afholder Fyrværkeri-Demo-Aften, hvor butikken er åbent kl. 19  til kl. 21. JA Elteknik er vært ved en pølse, øl, sodavand, the/kaffe og livemusik. Hele 25 % af overskuddet doneres til foreningen Efterskolen / Højskolen ! Det synes vi er rigtig flot, så spred budskabet og kom endelig og støt dette gode initiativ og arrangement! Adressen er Middelfartvej 80, Båring, 5466 Asperup.

Nye aktiviteter i Asperup Båring GF

Vi har fået nye aktiviteter på programmet,” fortæller formanden for Asperup-Båring GF Ejvind Juelsgaard, og han forklarer videre: ”Floorball for voksne , hvor vi har fået bander til spillet som ca. har fået 20 medlemmer, og der er plads til flere. Så det er blot at møde op onsdage kl. 20 eller søndage kl. 9.30, og komme i gang med det sjove og spændende spil, der både er for damer og herrer. Vi har afholdt et esports arrangement i klubhuset, med ca. 20 deltagere i klubhuset, hvor de spillede ca. seks timer i træk. Og det er noget vi gerne vil udvikle og fortsætte med. Så vi er glade for aftalen med OK og Dagli’Brugsen, som er en vigtig medspiller i lokalområdet.”

Det kan godt betale sig at tanke hos Dagli’Brugsen i Båring. Nu har Asperup-Båring GF modtaget godt 20.000 kr. plus moms for det seneste år, som dog deles med forsamlingshuset.Læs mere »Nye aktiviteter i Asperup Båring GF

Naturpleje ved Baaring Ege

Danmarks Naturfredningsforening indbyder alle interesserede til at hjælpe med at rive de nyslåede kystskrænter, 300 m øst for det offentlige opholdsareal ved Baaring Ege, mandag d. 17/12 fra kl. 9:30 til 14:00.

Tag løvrive, høtyv og/eller greb på skulderen og vær med til at genskabe en rig mangfoldighed af blomster og insekter på overdrevet.
Parkering ved det offentlige opholdsareal: Skyttevej 506, 5466 Asperup.
Tilmelding (af hensyn til forfriskninger) til middelfart@dn.dk, senest fredag d. 14/12, kl. 9.

Læs mere på: http://tur.dn.dk/ture/40637

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook