Båring Banke

"Højt til himlen, kort til alt andet"

Søg

Besøg af avisen på Båring Banke

På torsdag den 13/12 er alle velkommen til at besøge redaktionen af Fyens Stiftstidende / MelfarPosten her i byen.

Kig forbi Kalundgaard på Middelfartvej mellem kl. 10-16 til en snak og en kop kaffe.

Sankta Lucia i Asperup kirke

Torsdag den 13/12 kl. 17.00 fejres Sankta Lucia i Asperup kirke.

Alle er velkommen.

BAMOK ønsker glædelig jul til de morgenfriske lørdag d. 1. december

I Båring Asperup Musik og Kulturforening er der en mangeårig tradition for, at koncertbilletterne går som varmt brød. På lørdag morgen er det rent faktisk det varme brød, BAMOK serverer for lokalbefolkningen.

Musikforeningen kører nemlig det rullende baglokale ud ved Dagli’Brugsen i Båring for at ønske glædelig jul til de morgenfriske.

– Vi har købt 250 friskbagte rundstykker af Dagli’Brugsen og deler dem ud til Brugsens kunder fra kl. 8, fortæller BAMOK-formand Jesper Ulriksen.

Bagtanken med det friske brød er simpel, forklarer han.

– Vores primære mål med BAMOK er at sikre levende musik i lokalområdet. Men vi vil generelt gerne være med til at sikre den gode stemning i Båring. Og lørdag er musikken skiftet ud med friskbagt morgenbrød, siger Jesper Ulriksen.

BAMOK-rundstykkerne er gratis.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Facebook