Vil du og din virksomhed være med til igen at gøre Båring synlig på danmarkskortet?
Du kan følge projektet på Facebook og hjemmeside.
Pt. er der solgt 5 både i projektet, som udover Bech-Bruun endnu ikke må offentliggøres . Så der er stor mulighed for høj eksponering. 3 professionelle fotografer samt TV2 dækker begivenheden – og naturligvis også lokale medier.
Vi er nogle få lokale virksomheder, der allerede er engageret i projektet VIND 2015 – en gentagelse af successen sidste år. Måske noget for din virksomhed enten at være med-sponsor i en båd eller sponsorere gaver?
Med omkring 200 CVR-numre i vores lokalområde, burde vi kunne melde os ind i “kampen”. Derfor denne opfordring via www.BåringNyt.dk, som lokalt kommunikationsmedie.
Projektets formål er – ubeskåret – at samle penge ind Børnecancerfonden. Men det giver foruden synlighed også en god dag til sponsorerne.
HVAD FÅR SPONSORERNE?
Pris pr. båd kr. 25.000.
Vi – lokale erhvervsdrivende – kunne jo gå sammen om at stille én (eller flere) både.
Det er selvfølgeligt også muligt at sponsere en båd alene og udnytte til en teambuildingsdag i egen virksomhed. En anden mulighed kunne være at gøre det i små bidrag fx á 2.500 eller 1.000 og trække lod om, hvem der skal på vandet?
Ikke-erhvervsdrivende er naturligvis også hjerteligt velkomne.
Hvem vil være med?
Meld gerne tilbage, hvis du har interesse, til Helge på 20259594 eller mail hmm@itOptimum.dk.